Solfilm eller lameller? De overvejelser, du skal gøre dig, når stuen bliver for varm

Det er en klar dag i juni. Stuen ligger under taget, de store vinduer vender mod syd, og udsigten over haven er grunden til, at man elsker rummet. Men ved frokosttid er det for varmt at være der. Varmen hober sig op under loftet, og det rum, der skulle være husets bedste, bliver det, man undgår.

Det er et af de mest almindelige indeklimaproblemer, vi møder i danske boliger, og et af dem, hvor det er sværest at finde den rigtige løsning. For der er ikke kun én. Der er solfilm, udvendige lameller, udhæng, screens og bedre udluftning. Hver løsning har sine fordele, og hver har en pris, der ikke altid står på fakturaen.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i et konkret projekt, vi arbejder på i 2026. Vi giver dig ikke svaret på, hvad der er rigtigt i dit hus, men vi gennemgår de overvejelser, der er vigtige at gøre sig, før du vælger. Vi lægger dog ikke skjul på, at vi generelt er skeptiske over for løsninger, der tager dagslyset hele året for at løse et problem, der varer nogle måneder. Vil du have det fulde overblik over, hvad en arkitekttegnet renovering indebærer, kan du læse STREG's guide til arkitekttegnede renoveringer.
‍

Et konkret eksempel: stuen under taget

Huset er fra 2008 og ligger i Østjylland. Familien er i gang med en større renovering med STREG, og en del af opgaven er stuen på tagetagen. Den er åben ned til etagen under, har direkte adgang til en tagterrasse og store glaspartier mod syd.

Familien havde to ønsker, der er svære at forene: Varmen fra sydsolen skulle ned, og udsigten til haven skulle bevares. Samtidig betød husets udtryk meget for dem. Løsningen måtte gerne være en del af arkitekturen, ikke noget, der ser påklistret ud.

Vi har arbejdet med flere spor: vandrette lameller foran vinduerne, solfilm på ruderne, et udhæng over glaspartiet og bedre muligheder for udluftning. Valget er ikke truffet endnu. Men processen har vist meget tydeligt, hvilke spørgsmål det er værd at stille sig selv.
‍

Start med at forstå, hvorfor rummet bliver varmt

Før man vælger løsning, er det værd at forstå problemet. Et rum bliver typisk for varmt af tre grunde, som ofte virker sammen:

  • Solen rammer glasset direkte: Store syd- og vestvendte vinduer lukker meget solenergi ind, og den bliver i rummet som varme.
    ‍
  • Varmen kan ikke komme ud: Varm luft stiger op. Ligger rummet øverst i huset, og kan man ikke lufte ordentligt ud i toppen, hober varmen sig op.
    ‍
  • Rummet kan ikke gemme varmen: Et let byggeri med få tunge materialer som tegl, beton eller sten udjævner ikke temperaturen, så det bliver hurtigt varmt og hurtigt koldt.

I stuen under taget var alle tre i spil. Det betyder, at én løsning alene sjældent løser hele problemet, og at det er værd at kigge på både afskærmning og udluftning. Som pejlemærke regner bygningsreglementet (BR18) for nybyggeri med, at en bolig højst må have 100 timer om året over 27 grader og 25 timer over 28 grader. Kravet gælder ikke direkte ved renovering, men det giver en fornemmelse af, hvornår for varmt er for varmt.

Solfilm: hurtig at sætte op, men med indbyggede kompromiser

Solfilm er en tynd film, der klæbes på glasset og reflekterer og absorberer en del af solens energi. Den kan sidde på indersiden eller ydersiden af ruden. Udvendig film stopper mest varme, fordi solen bremses, før den varmer glasset op, men den holder ikke så længe. Den er billig i forhold til de andre løsninger, kan monteres på en dag og ændrer ikke husets udtryk udefra. Den mindsker også blænding og falmning af møbler og gulve. Det er forståeligt, at mange overvejer den.

Men solfilm sidder på ruden hele året. For at mærke en reel forskel på varmen skal man typisk vælge en kraftig film, og de kraftigste tager en stor del af dagslyset. Der findes klarere film, der bevarer mere lys, men de stopper også mindre af varmen. Om sommeren mærker man det knap. I den mørke halvdel af året, hvor hver time med dagslys tæller, bliver rummet mærkbart mørkere. Mange film farver også lyset en anelse og kan give spejlinger om aftenen, når lyset er tændt indenfor.

Der er også et teknisk spørgsmål. Når filmen sidder på indersiden af en termorude, kan varmen ophobes i glasset. Kanten, der sidder skjult i rammen, forbliver kølig, mens midten bliver varm, og spændingerne kan i værste fald få glasset til at revne. Det kaldes termisk brud. Eftermonteret film får typisk termorudens garanti mod brud til at bortfalde. Få derfor en solfilmsleverandør til at vurdere glastypen, og spørg, om filmen bør sidde udvendigt.

I stuen under taget sidder de originale termoruder fra 2008. Her ville solfilm være den enkleste løsning at gennemføre, men også den, der ændrer mest ved lyset og udsigten, som var en af grundene til, at familien elsker rummet.

‍

Lameller: udvendig solafskærmning, der bliver en del af arkitekturen

Udvendige lameller arbejder med solen i stedet for imod den. De stopper solens varme, før den rammer glasset, så ruden ikke bliver varm, og kun en lille del af varmen når ind i rummet.

I stuen under taget har vi tegnet vandrette lameller, der er vinklet nedad. Det betyder, at den høje sommersol bliver skærmet af, mens man stadig kan kigge ud og ned i haven. Om vinteren, når solen står lavt, kan en del af lyset komme ind under lamellerne. Lamellerne kan samtidig fungere som værn ud mod tagterrassen, hvis de udformes, så de lever op til kravene til værn, blandt andet at børn ikke kan klatre på dem.

Det er også her, æstetikken kommer ind. Lameller i træ kan give facaden en rytme og en stoflighed, som ingen film kan. For familien vejer netop det tungt, og de hælder i dag mest mod lamellerne.

Men lameller har også deres pris. De er dyrere end film, de er faste og kan ikke rulles væk på en grå vinterdag, og de skal vedligeholdes. Og så er der et spørgsmål, som næsten ingen tænker på, før det er for sent.

‍

Det spørgsmål, ingen stiller: Hvordan pudser du vinduerne?

Når lamellerne sidder tæt foran glasset, er der ikke længere adgang til ydersiden af ruderne. Ved store glaspartier på en tagetage er det ikke en detalje. Ruderne skal pudses, tætningslister skal efterses, og en dag skal en rude måske skiftes.

I stuen under taget er netop det blevet et af de vigtigste spørgsmål i projektet. Det er også grunden til, at solfilm igen kom på bordet. Men vedligehold kan som regel tænkes ind i selve løsningen, hvis man gør det fra starten. Spørgsmålene er blandt andet:

  • Afstand: Er der plads nok mellem lameller og glas til, at man kan komme til, eller til at et vinduespudsefirma kan?
    ‍
  • Bevægelighed: Kan en del af lamellerne hængsles, skydes eller tages af, når der skal pudses?
    ‍
  • Vinduerne selv: Kan vinduerne åbnes, så ydersiden kan pudses indefra?
    ‍
  • Adgang udefra: Kan man komme til fra tagterrassen, eller kræver det stige eller lift hver gang?

Svarene ændrer ofte både pris, udtryk og hvilken løsning, der er den rigtige. Derfor hører de hjemme tidligt i processen, ikke efter, at lamellerne er bestilt.

‍

Udhæng og udluftning: de stille greb

Ud over lameller og film har vi set på to greb, der ofte bliver overset.

Et udhæng eller tagfremspring over vinduerne skygger for den høje sommersol, men lukker den lave vintersol ind. Det er en af de ældste måder at styre solen på, det kræver ingen motor, og det står ikke i vejen for vinduespudsningen. Til gengæld ændrer det husets silhuet, og det skal passe ind i arkitekturen og kan kræve, at lokalplan og byggetilladelse er på plads. Udhænget virker bedst mod syd. Mod vest står solen for lavt om eftermiddagen.

Udluftning handler om at få den varme luft ud igen. Et ovenlysvindue, der kan åbnes i toppen af rummet, og vinduer, der kan åbnes i den modsatte side, kan skabe et naturligt træk, der fjerner varmen, særligt om aftenen og natten. Kan vinduerne stå åbne om natten, køles både luften og de tunge materialer ned, så rummet starter dagen køligere. Udluftning stopper ikke solen, men den gør en stor forskel, når den kombineres med afskærmning.

Sådan tænker vi det hos STREG

Hos STREG Arkitekter arbejder vi ud fra fem grundlæggende kvaliteter i alle boligprojekter: lys, akustik, luftkvalitet, din livsstil og bæredygtighed. Når et rum bliver for varmt, er det især lys og luft, der er i spil, og de trækker ofte i hver sin retning.

Når vi rådgiver, kigger vi altid først efter løsninger, der stopper varmen udenfor, og som kan følge årstiderne. Men det rigtige svar afhænger af huset, af hvordan rummet bruges, og af hvad familien vægter højest. Det er derfor, vi bruger tid på overvejelserne, før vi tegner løsningen.

‍

Tjekliste: 8 spørgsmål til dit eget hus

Overvejer du solfilm, lameller eller en anden løsning, så start med disse spørgsmål:

  1. Hvorfor bliver rummet varmt: Er det direkte sol, varm luft, der ikke kan komme ud, eller begge dele?
    ‍
  2. Hvilken vej vender vinduerne: Sydsol står højt og kan skærmes af ovenfra. Vestsol står lavt og kræver ofte afskærmning foran glasset.
    ‍
  3. Hvad må du ikke miste: Er det udsigten, dagslyset om vinteren eller husets udtryk, der betyder mest?
    ‍
  4. Hvilke ruder har du: Få glastypen vurderet, før du vælger solfilm, og regn med, at garantien mod brud typisk bortfalder.
    ‍
  5. Hvordan skal vinduerne pudses: Tænk vedligehold ind, før du vælger udvendig afskærmning.
    ‍
  6. Skal løsningen kunne justeres: En fast løsning virker hele året, også de dage, hvor du har brug for lyset.
    ‍
  7. Kan du lufte ud: Et ovenlys eller vinduer i begge sider af rummet kan fjerne meget af varmen.
    ‍
  8. Hvordan ser det ud: Afskærmning udefra ændrer facaden. Skal det være en del af arkitekturen eller så usynligt som muligt?

‍

Overvejer du afskærmning? Tal med os først

Store vinduer er en gave i et hjem, men kun hvis lyset og afskærmningen er tænkt sammen. Har du et rum, der bliver for varmt om sommeren, kan det næsten altid løses. Spørgsmålet er bare, hvilken løsning der passer til netop dit hus, din hverdag og det, du ikke vil give afkald på.

Hos STREG starter vi altid med et idémøde, hvor vi ser på dit hus, dine vinduer og den måde, solen bevæger sig rundt om boligen. Vil du vide mere om, hvad en arkitekttegnet renovering indebærer, så læs STREG's guide til arkitekttegnede renoveringer. Eller kontakt os på 88 62 45 90 eller via kontaktformularen, og lad os tage en snak om, hvordan dit hus kan blive lyst og behageligt hele året.