Arkitekttegnet tilbygning – STREG's guide til boligudvidelser

Du mangler plads. Det er der egentlig ikke noget mystisk over – familien er vokset, hjemmekontoret er rykket ind i soveværelset, eller du har simpelthen indset, at huset bare ikke fungerer, som du ønsker det.

En tilbygning er for mange boligejere en naturlig løsning: du beholder det, du elsker ved dit hjem, og tilføjer det, der mangler. Men vejen fra idé til færdig tilbygning er mere kompleks end de fleste forventer – og de valg, du træffer tidligt i processen, er afgørende for resultatet.

Hos STREG Arkitekter hjælper vi boligejere med at planlægge og gennemføre tilbygninger på en måde, der er gennemtænkt, bæredygtig og tilpasset jeres behov og hverdag. Denne guide giver dig et ærligt overblik over, hvad en arkitekttegnet tilbygning indebærer – fra de første overvejelser til det færdige resultat.

Hvornår er en tilbygning den rigtige løsning?

En tilbygning er ikke altid det bedste svar på pladsproblemer. Nogle gange er løsningen en bedre planløsning, en taghævning eller en ombygning af eksisterende rum. En arkitekt hjælper dig med at afklare, hvad der egentlig er behovet – og hvad der er den bedste samlede løsning.

En tilbygning til huset er typisk den rette vej, når du:

  • Har brug for et ekstra værelse, kontor, hobbyrum eller opholdszone, som ikke kan skabes inden for boligens eksisterende fodaftryk
  • Ønsker at udvide et eksisterende rum – køkken, stue eller entré – der ikke kan vokse sig større indefra
  • Vil skabe en bedre sammenhæng mellem bolig og have, fx med en glasudvidelse eller en overdækket terrasse integreret i huset
  • Planlægger at bo i huset langsigtet og vil investere i en løsning, der hæver boligens kvalitet og værdi

Hvad enten du drømmer om et ekstra børneværelse, et lyst hjemmekontor eller en stue, der åbner sig mod haven, er udgangspunktet altid det samme: en grundig forståelse af din boligs nuværende muligheder og begrænsninger.

Hvornår er en tilbygning IKKE den rigtige løsning?

En tilbygning er ikke altid den rigtige løsning – heller ikke selvom behovet for plads er reelt. I nogle tilfælde kan det bedre betale sig at arbejde med det eksisterende hus. Det gælder fx hvis:

  • Planløsningen kan optimeres uden at bygge til
  • Der er uudnyttede kvadratmeter, fx loft eller kælder
  • Grunden er begrænset af lokalplan eller bebyggelsesprocent
  • Budgettet matcher ikke de nødvendige ændringer

En arkitekt hjælper med at vurdere, om en tilbygning faktisk er den bedste løsning – eller om der findes enklere og mere økonomiske alternativer.

arkitekttegnet tilbyg

Hvad får du ud af at bruge en arkitekt til din tilbygning?

Mange boligejere spørger sig selv, om det er nødvendigt at inddrage en arkitekt til en tilbygning, eller om en håndværker eller et typehusfirma kan klare opgaven. Svaret afhænger af, hvad du forventer af resultatet – og hvor komplekst projektet er.

For mange handler det i praksis om at undgå fejl tidligt i processen. En tilbygning involverer flere faggrupper, komplekse konstruktioner og en række beslutninger, der hænger tæt sammen. Uden et samlet projekt risikerer man løsninger, der ikke spiller sammen – eller ændringer, som bliver dyre at rette senere.

En arkitekttegnet tilbygning er derfor ikke kun en udvidelse af boligens areal. Det er en måde at arbejde med hele boligen på, hvor tilbygningen integreres i det eksisterende hus. Lys, flow og materialer tænkes som en samlet helhed, så resultatet opleves sammenhængende – også på længere sigt.

Arkitektens rolle er ikke kun at tegne, men at skabe overblik og struktur i processen. Det handler om at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag – med blik for både funktion, økonomi og den samlede løsning.

Konkret hjælper en arkitekt til tilbygning dig med at:

  • Afdække, hvad der bærer i konstruktionen, og hvad der kan ændres eller åbnes op
  • Sikre at tilbygningen overholder lokalplan, bygningsreglement og eventuelle krav om byggetilladelse
  • Designe et forslag, der respekterer husets eksisterende arkitektur og tilføjer ny kvalitet
  • Vælge materialer, der fungerer æstetisk og holdbarhedsmæssigt i samspil med det eksisterende byggeri
  • Udarbejde et detaljeret projektmateriale, som håndværkerne kan prise og udføre entydigt
  • Koordinere processen og føre tilsyn, så tilbygningen ender som tegnet
  • Sikre et godt flow mellem tilbygning og det eksisterende hus

Hos STREG er tilbygningen aldrig et løsrevet tillæg til huset. Når vi tegner en tilbygning, kigger vi altid på samspillet og overgangene – mellem materialerne, mellem gammelt og nyt, og mellem inde og ude.

Vores 5 begreber: Fundamentet for en god tilbygning

Når man arbejder med tilbygninger, er der nogle grundlæggende forhold, der har stor betydning for resultatet. Hos STREG arbejder vi altid ud fra 5 begreber, der sikrer et sundt, behageligt og fremtidssikret byggeri – og som er særligt relevante, når du tilføjer nyt til det eksisterende.

  1. Lys definerer rumLyset og orienteringen af tilbygningen er afgørende for, hvordan rummet opleves. Lyset kan definere et rum og påvirke os forskelligt – vi ønsker åbne og lyse samlingspunkter, mens dæmpet belysning symboliserer hygge og ro. I en tilbygning arbejder vi bevidst med vinduesplacering, glasfacader og tagvinduer, så dagslyset spiller optimalt igennem hele dagen.

  2. Behagelig akustik
    Vi tænker altid akustikken ind. Lyddæmpning, sektionering af boligen og skillevægsopbygning – det skal være behageligt at opholde sig i sit hjem, ikke mindst for børnefamilier. I en tilbygning gælder det i særlig grad store overflader som lofter, vægge og gulve, der kan forstærke eller dæmpe lyden i rummet.
  3. Luftskifte og cirkulation
    Dårlig luft øger risikoen for sygdom, skimmel, træthed og dårligt humør. Konstant luftskifte og cirkulation er en fast del af vores rådgivning – fx via Ventilationsvinduet/Living Better og træfiberisolering. En tilbygning er en oplagt mulighed for at sikre ordentlig ventilation i netop de rum, der måske hidtil har manglet det.
  4. Vi tager udgangspunkt i jeres behov, livsstil og hverdag
    Om I er naturmennesker, børnefamilie, motionister, vin-entusiaster eller læseheste – vi tegner din tilbygning ud fra dine drømme og din livsstil, så rum, hyggekroge, lys og stemning understøtter hverdagen. Vores idéer tager udgangspunkt i jer som familie og kan være med til at gøre boligen brugbar i længere tid.
  5. Bæredygtige, langtidsholdbare og klimavenlige løsninger
    Vi rådgiver om bæredygtige, klimavenlige løsninger og hvilke materialer, der kan genanvendes. Vi samarbejder med bl.a. Upcycling Forum om at genanvende byggematerialer. Vi følger ikke den nyeste mode inden for design, men tegner ud fra beliggenhed og jer som kunder, så tilbygningen bliver så tilpasset og langtidsholdbar som muligt.

Regler og tilladelser – hvad gælder for tilbygning til hus?

En af de ting, der overrasker flest boligejere, er, at en tilbygning ikke altid kræver en byggetilladelse – men at reglerne er mere nuancerede, end man tror. Det afhænger af tilbygningens størrelse, placering på grunden og lokalplanens bestemmelser for dit område. Som tommelfingerregel gælder:

  • Tilbygninger under 50 m² til enfamiliehuse kan i mange tilfælde opføres uden byggetilladelse – men kræver en byggeansøgning med teknisk dokumentation
  • Overskrides bebyggelsesprocenten for din grund (typisk 30 %), kræves altid tilladelse
  • Nærhed til skel, naboer og vejskel kan udløse krav om dispensation
  • Ændres facadens udtryk, vinduer eller tag, kan det kræve godkendelse – særligt i bevaringsværdige områder

Hos STREG undersøger vi altid de gældende regler for din specifikke grund og lokalplan, inden vi tegner den første streg. Vi udarbejder myndighedsansøgningen og fører dialogen med kommunen – du slipper for papirarbejdet og sikrer, at processen ikke forsinkes unødigt.

arkitekttegnet ombygning

Valget af materialer – nøglen til en tilbygning, der hænger arkitektonisk sammen

Materialerne i en tilbygning er ikke kun et spørgsmål om smag – de er afgørende for, om tilbygningen opleves som en naturlig forlængelse af huset eller som et fremmed element. Samtidig handler materialevalg også om vedligeholdelse, levetid og hvordan tilbygningen fungerer i hverdagen.

Træ kræver typisk mere løbende vedligeholdelse, men kan til gengæld ændres og repareres over tid. Mursten er mere vedligeholdelsesfri, men mindre fleksibel, hvis behovene ændrer sig. Glas kræver korrekt orientering og solafskærmning for at undgå overophedning og sikre et behageligt indeklima.

De tre mest anvendte materialeudtryk til tilbygning til parcelhus er:

  • Mursten passer naturligt til ældre murermesterhuse og villaer. Det kan udføres i samme sten som det eksisterende hus – eller i en kontrasterende kvalitet, der markerer tilbygningen som et bevidst nyt lag.
  • Træbeklædning giver et varmt og mere organisk udtryk og er særlig velegnet til parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne. Beklædning i fx douglas, lærk eller sortmalet træ er et populært valg, som patinerer over tid.
  • Glas og stål skaber transparente tilbygninger, der åbner boligen mod haven. En glasudvidelse kan trække dagslyset dybere ind i huset og skabe en tydelig forbindelse mellem inde og ude – især i boliger med mindre dagslys.

Hos STREG vælger vi ikke materialer ud fra trends, men ud fra boligens beliggenhed, orientering og eksisterende karakter. Materialevalget skal hænge sammen – både æstetisk, funktionelt og på længere sigt.

Hvad koster en arkitekttegnet tilbygning?

Det er det spørgsmål, vi oftest mødes med – og det fortjener et ærligt svar.

Prisen på en tilbygning afhænger af mange faktorer: størrelse, materialevalg, kompleksitet i konstruktion, behovet for forstærkning af fundament og tagkonstruktion, og ikke mindst det aktuelle prisniveau hos håndværkerne.

Men her er de vigtigste pejlemærker:

  • En enkel tilbygning på 20–30 m² med standardmaterialer koster typisk 500.000–900.000 kr. inkl. håndværkerudgifter
  • En større eller mere kompleks tilbygning på 40–60 m² med særlige materialer, glaspartier eller terrasse-integration kan koste 1.000.000–1.800.000 kr.
  • Arkitekthonorar til tilbygning udgør typisk 10–15 % af den samlede byggesum ved fuld rådgivning
  • Førstemødet med STREG koster 4.500 kr. ekskl. transport og varer 1–2 timer – herfra modtager du et skræddersyet tilbud på de næste faser

Det er vigtigt at forstå, at en arkitekt til tilbygning sjældent er en ekstraomkostning i regnestykket. Et gennemarbejdet projekt minimerer ekstraregninger, undgår dyre fejl og sikrer, at tilbygningen rent faktisk bliver det, der var intentionen med projektet.

Det er også vigtigt at tage højde for de skjulte omkostninger i en tilbygning. Ændringer i eksisterende konstruktioner, flytning af installationer, tilpasning af tag eller fundament kan påvirke prisen markant. Derfor er det sjældent nok at tænke i pris pr. m² alene. Det samlede projekt – og hvordan tilbygningen kobles til det eksisterende hus – er ofte det, der afgør den endelige økonomi.

Hos STREG arbejder vi med fasetilbud og løbende økonomisk opfølgning – vi er transparente om priser fra start og rådgiver dig ærligt om, hvor du kan optimere.

tilbygning med arkitekt

Fra idé til færdig tilbygning – sådan foregår processen med STREG

En tilbygning med arkitekt er ikke et ét-trins-forløb. Det er en struktureret proces, der sikrer, at I som bygherrer altid er trygge ved retningen, og at håndværkerne har et klart og entydigt grundlag at arbejde ud fra.

  • Idémødet
    Alle gode tilbygninger starter med en ærlig samtale. Hos STREG begynder vi med et førstemøde, hvor vi lytter til dine ønsker, gennemgår boligens eksisterende muligheder og afklarer rammerne. Mødet varer 1–2 timer og koster 4.500 kr. ekskl. transport.
  • Skitseforslag
    Vi udarbejder et skitseforslag, der viser, hvordan tilbygningen konkret kan tage form – med planløsning, 3D-visualiseringer og overordnet materialebeskrivelse. Vi justerer og drøfter, til du er tryg ved retningen.
  • Projektforslag
    Efter skitseforslaget udarbejder vi projektforslaget med et samlet tegninssæt der også bruges til den senere byggeansøgning. Her arbejdes intensivt med materialer og lysindfald ved hjælp af visualiseringer, som skaber et fotorealistisk billede af dit projekt, som vil det se ud når det står færdigt. Projektforslaget binder en sløjfe på designfaserne og giver et samlet design sæt som viser projektet som det skal se ud når udførelsen er færdig.
  • Byggeansøgning
    En tilbygning kræver altid en byggetilladelse. Vi udarbejder ansøgningen og fører dialogen med kommunen gennem hele myndighedsprocessen. Derudover står vi for at udarbejde den tekniske dokumentation til projektet, herunder dokumentation for brandforhold, statiske beregninger og øvrige tekniske krav, så projektet lever op til gældende lovgivning og kan gennemføres uden unødige forsinkelser.
  • Udbud og valg af håndværkere
    Vi udarbejder et detaljeret udbudsmateriale og sender det til kvalificerede håndværkere – typisk minimum tre – så tilbuddene kan sammenlignes på samme grundlag. Derved undgår du de ubehagelige overraskelser og ekstraregninger, der opstår, når tilbud sammenlignes på ulige vilkår.
  • Tilsyn under byggeriet
    STREG tilbyder sagkyndigt tilsyn ved kritiske faser – fx ved støbning af fundament, isolering og aflevering. Hvert tilsyn dokumenteres skriftligt, og vi deltager i byggemøder og håndterer uforudsete udfordringer undervejs.
  • Aflevering
    Når tilbygningen er færdiggjort, gennemgår vi den systematisk med entreprenøren og sikrer, at alt er udført som tegnet. Eventuelle mangler noteres og følges op, så du modtager en tilbygning, der lever fuldt ud op til forventningerne.

Populære tilbygninger – hvad er mulighederne?

Ingen tilbygning ligner en anden, men der er projekttyper, vi arbejder med igen og igen:

  • Udvidelse af stue eller køkken, som åbner rummet mod haven og tilfører dagslys til boligens hjerte
  • Ekstra soveværelse, baderum eller kontor til børnefamilien, der har brug for mere privatliv
  • Glasudvidelse eller havestue, der skaber overgang mellem inde og ude og forlænger sæsonen for udeophold
  • Entréudvidelse med garderobe og opbevaringsrum, der løser et klassisk logistikproblem i parcelhuset
  • Integreret garage eller carport som del af en samlet udvidelse af boligens fodaftryk

Forskellen mellem disse løsninger ligger ikke kun i deres funktion, men i den måde, de indarbejdes i det eksisterende hus. En tilbygning kan enten opleves som en naturlig forlængelse af boligen eller som et bevidst nyt lag, der tilfører noget andet.

Begge tilgange kan fungere, men de kræver en arkitektonisk afklaring tidligt i processen. Det er ofte her, forskellen på en standardløsning og en gennemarbejdet tilbygning bliver tydelig.

Fælles for alle typer er, at de kræver en samlet arkitektonisk tilgang. Det handler ikke kun om at tilføje flere kvadratmeter, men om at skabe en bolig, der fungerer bedre i praksis og opleves mere sammenhængende.

arkitekt ombygning

Typiske fejl ved tilbygninger

Mange udfordringer i tilbygningsprojekter opstår tidligt i processen.

De mest almindelige er:

  • At bygge til uden at løse de grundlæggende problemer i planløsningen
  • At undervurdere kompleksiteten i eksisterende konstruktioner
  • At vælge løsninger ud fra billeder frem for funktion
  • At igangsætte projektet uden et klart udbudsgrundlag

En stor del af arkitektens arbejde handler om at identificere disse faldgruber, før de bliver dyre at rette.

Hvorfor STREG – og ikke en hvilken som helst arkitekt?

Vi er et erfarent og kreativt team af arkitekter med base i Aarhus. Vi tegner boliger og tilbygninger med udgangspunkt i dig – dine behov, din stil og stedet, hvor det hele skal leve.

Det betyder, at vi ikke leverer standardløsninger. Vi finder den rigtige løsning til dit hus og din families liv. Ikke den hurtigste. Ikke den billigste. Men løsninger, der også fungerer på længere sigt – fordi de tager udgangspunkt i jer og huset.

Vi tilbyder designforslag, projektering og byggerådgivning – og vi er med hele vejen, fra de første streger til den dag, hvor rummet er færdigt og klar til brug.

Tag det første skridt mod din tilbygning

Er du klar til at undersøge mulighederne for en tilbygning til dit hus?  Start med et førstemøde med STREG.

Vi lytter til dine ønsker, gennemgår jeres boligs potentiale og giver dig et klart billede af, hvad der er muligt – og hvad det kræver. Mødet varer 1–2 timer og koster 4.500 kr. ekskl. transport. Book via vores kontaktformular eller ring til os på 88 62 45 90.