
Skal I renovere jeres bolig?
Renovering eller ombygning
En renovering starter ofte med ønsket om at forbedre det hjem, I allerede bor i. Måske trænger boligen til en ny planløsning, bedre dagslys, en mere harmonisk sammenhæng mellem rum – eller en overordnet modernisering, der bringer funktion og æstetik i balance.
Hos STREG arkitekter hjælper vi jer med at se mulighederne i det eksisterende hjem og skaber et sikkert udgangspunkt for de valg, I skal træffe. Vi vurderer boligens potentiale, konstruktioner og udtryk, så renoveringen tager afsæt i både jeres hverdag og husets arkitektoniske kvalitet.
Når funktion og hverdag mødes
Vi tror på, at det bedste resultat opstår, når løsningen formes ud fra både huset og menneskene, der bor i det. Derfor har vi ingen fast stil eller skabelon — hvert projekt er unikt.
Gennem fysiske møder og besøg i jeres bolig får vi indblik i daglige rutiner, bevægelsesmønstre og de rumlige udfordringer, I oplever. Vi ser på, hvordan lys bevæger sig gennem huset, hvilke rum der fungerer, og hvor der er potentiale for forbedringer.
I mange renoveringsprojekter ligger den største værdi ikke i at udvide huset, men i at optimere det eksisterende. En justeret planløsning, et nyt rumforløb eller en anden pladsdisponering kan skabe større sammenhæng og en væsentligt bedre udnyttelse af kvadratmeterne.
Hellere færre, velindrettede m² end flere uoplagte og tilfældige rum. Det er vores tilgang – og det afspejles i de løsninger, vi tegner.

Naturlige materialer og arkitektur med rødder
Renovering handler lige så meget om at bevare som at forandre.Vi arbejder ofte med eksisterende materialer, som har en særlig karakter: murværk, træbjælker, tegl, originale vinduesdetaljer eller konstruktioner med håndværksmæssig kvalitet. Når disse elementer integreres i renoveringen, skaber det en taktil og autentisk helhed.
Samtidig rådgiver vi om bæredygtige og fremtidssikrede valg. Upcycling og genbrugte materialer kan give huset et unikt udtryk, samtidig med at de reducerer CO₂-aftrykket.Vi tænker også indeklima, energiforbrug og dagslys ind i løsningerne – så boligen ikke blot får et æstetisk løft, men også bliver bedre at bo i.
Materialevalget skal understøtte helheden. Derfor guider vi jer igennem alt fra farver og overflader til konstruktioner og isolering – så det nye og det eksisterende smelter sammen på en naturlig måde.

Visualisér jeres renoveringsprojekt
For at give jer de bedste betingelser for at træffe beslutninger, arbejder vi med skitser, modeller og realistiske 3D-visualiseringer. Det gør det muligt at se renoveringen, før arbejdet går i gang, og giver jer en tydelig fornemmelse af rum, materialitet og helhed.
Processen er struktureret og transparent. Vi gennemgår muligheder og scenarier sammen med jer, så der skabes klarhed om, hvad der giver mest værdi i hverdagen og mest sammenhæng i hjemmet.Det er en fælles proces, hvor dialog og justeringer sikrer, at renoveringen bevæger sig i den rigtige retning — hele vejen fra idé til realisering.

Kontakt os
Har I planer om at bygge ud eller udvide jeres eksisterende bolig,
er I velkomne til at kontakte os:
+45 88 62 45 90 // info@stregarkitekter.dk
Vi hjælper jer med at forløse potentialet i jeres eksisterende hjem – med respekt for det, der allerede er, og med blik for det, der kan blive.
Sebastian Yeoman
Partner & Arkitekt cand. arch.
+45 53 63 39 54
sy@stregark.dk









