fbpx
Projekt i Skanderborg

Villa Sølyst

I Skanderborg har vi stået for en gennemgående renovering af stueetagen og tegnet en ny førstesal, der komplementerer det karakteristiske, arkitekt-tegnede hus med udsigt over Skanderborg Sø. Bygherre ønskede en tilbygning, der fulgte samme arkitektoniske træk som huset. I designet er der derfor lagt særlig stor vægt på, at det æstetiske udtryk og valget af materialer snakker sammen.

Ved at imitere samme udtryk og linjer af forskudte ydervægge passer designet af førstesalen til den arkitekttegnede stueetage. De forskudte kasser i designet skaber små nicheområder ved hvert hjørne, hvilket giver mulighed for nye ophold med forskellige udsigter. Med stor fokus på bæredygtighed udføres facaderne i genbrugstræ, som behandles ved en delvis afbrænding, der står vedligeholdelsesfrit og uden brug af kemiske stoffer.