I Odder har vi tegnet denne tilbygning til Villa Sand. De nye kvadratmeter udnyttes til at forstørre familiens køkken og spisestue samt soveværelse på førstesalen. Tilbygningens udformning danner to uderum på terrassen, som giver familien mulighed for at nyde både morgen- og aftensolen.
Fra den overdækket terrasse kan familien sidde i forbindelse med køkken-alrummet og haven. Terrassen trappes ned til haven, hvor der er mulighed for dobbelt trin på grund af terrassens højde, som udnyttes til både siddepladser og plantekasser.