I Silkeborg har vi tegnet Villa Eg hvor familien får 250 nye kvm med stort køkken-alrum og stue, 5 værelser, atrium uderum og meget mere. Det helt store fokus i dette projekt har været sollyset i løbet af dagen.
Da grunden ligger med haven mod nord har vi skubbet huset tilbage på grunden, og afskærmet mod vejen med carport, skur og grønt hegn, så der ikke kommer indkig. På denne måde får familien syd/vest vendt have, hvor de kan nyde solen det meste af dagen. Derudover er der adgang fra alrum til både morgen- og aftenterrasse.