parallax background

Villa Alleen


Projekt i Skanderborg

130 kvm tilbygning | 140 kvm renovering
Bygherre købte Villa Alleen i Skanderborg for boligens unikke placering direkte ned til Skanderborg Sø. Selve huset levede dog ikke op til familiens drømme om arkitektur, kvadratmeter og planløsning. De tog derfor kontakt til STREG arkitekter for at få hjælp til en gennemgående renovering og tilbygning.

Familiens nye villa følger den skrånende grund og åbner sig op mod udsigten til Skanderborg Sø. Dette skaber fire niveauforskelle, som er blevet udnyttet til at skabe en unik lysskakt ved hjælp af en central placeret trappe med ovenlysvinduer. Denne forbinder husets rum ved hjælp af en åben planløsning.

Facaden er hvidpudset for at skabe en tydelig sammenhæng mellem det eksisterende hus og den nye tilbygning. Således fremstår Villa Alleen som én bolig. Kontrastfulde materialer som zink og solceller giver villaen et stilrent og moderne udtryk. Dette blødes op med trælameller, som er placeret i husets gavle, carport og espalier.
Husets planløsning er udtænkt med særlig fokus på udsigten til Skanderborg Sø. Med villaens etage- forskydninger får man derfor mulighed for at se vandet fra alle rum i huset.

Trappen er placeret i husets kerne, og planet udformes åbent, hvilket skaber let tilgængelighed mellem husets rum. Trappen fungerer også som lysskakt, der leder lyset gennem boligen ved hjælp af ovenlysvinduer.
For at skabe sammenhæng mellem det eksisterende og tilbygningen pudses facaden op. Bygningen får således et ensartet udtryk.

Den mørke zink og solcellerne på taget skaber dog en tydelig kontrast for et arkitektonisk udtryk. For at varme denne kontrast op er trælamellerne et gennemgående materiale i både husets gavle, carport og espalier.