parallax background

Villa Maalet


Projekt i Skanderborg

105 kvm renovering og 101 kvm tilbygning
Tæt ved Skanderborg Sø ligger murermestervillaen, Maalet, hvor STREG arkitekter fik til opgave at skabe en tilbygning, som passede til det eksisterende hus. Bygherre havde brug for hjælp til byggerådgivning og sparring ang. design af tilbygningen samt til at søge om byggetilladelse.

I skitsefasen kunne STREG arkitekter gennem håndskitser og visualiseringer hjælpe med at skabe en bedre forståelse for projektets proces. I en tæt dialog med kunden kom vi sammen frem til det ønskede resultat.

Vi stod for ansøgning af byggetilladelse, hertil udførtes påkrævede dokumenter samt tegningsmateriale. Grundet en mindre overskridelse af byggelinjen blev der søgt om dispensation for at kunne efterisolere.

Til indhentning af tilbud fra entreprenører udarbejdede STREG arkitekter et materialesæt, som kunne udsendes til valgte entreprenører og få et sammenligneligt tilbud fra flere bydere.

Proces

  • Oprindelig tilbygning

    Murermestervillaens oprindelige tilbygning.
  • Førstesalen

    Sadeltaget fra den oprindelige murermestervilla
    fortsætter ud i tilbygningen.
  • Udsyn

    Vinduespartier og udsyn er rettet mod have og Skanderborg Sø.
  • Detaljer

    Detaljer fra murermestervillaen fortsætter ud i den nye tilbygning.
  • Overgang

    Overgang mellem ude og inde skabes med skydedøre og altan mod sydvest.
Tilbygningens stueetage består af et køkkenalrum med direkte udgang til haven. På førstesalen er der skabt plads til en stue med en terrasse i forlængelse, som giver udsigt over haven og Skanderborg Sø. Ved trappen til førstesalen er der lavet dobbelt højde, så man fra køkken og turen op til førstesalen får oplevelsen af den gode udsigt.
Ved tilføjelsen af den nye tilbygning opstod der en lille niveauforskel på førstesalen i overgangen til den oprindelige bolig. Dette har vi udnyttet til at skabe husets nye hygge- og læseområde i form af et indbygget møbel med trapper og reol, hvorfra der er udsigt til vandet.
  • De havde både blik for æstetikken i huset, funktionaliteten af trappen, og de byggetekniske detaljer. Og vigtigst af alt – de visualiserede de forskellige løsninger og forslag for os.
    Sisse Roland Hansen